Om betydningen af mediesynergi: når “gamle medier” og online (sociale) medier går hånd i hånd – om online kampen for P2

English summary:  Post title. Whan old media makes users of new (social) media fight to for the survival of an old media channel. . This post discusses the synergy and interaction between “old” media and “new media” in a specific Danish context and case, which why it is in Danish. 

Update mandag 23.marts: Peter Abrahamsen, der startede underskrifts – indsamlingen, har lagt en uddybende og grundig kommentar til denne post. En væsentlig og god pointe fra hans side (som jeg også har hørt fra andre), er at der i lige præcis i denne sag, også er tale om en gruppe af “aktivister”, der har mange ressourcer at mobilisere af og med, og at FB-gruppe og underskriftsaktiviteten i den forbindelse kun er en af mange ringe i vandet. Det viser også noget om den høje grad af kompleksitet, der givetvis ofte er på spil, når de nye og gamle medier “spiller” sammen, og endnu mere om nødvendigheden af ikke kun at se aktivitet på især Facebook som et isoleret fænomen! Jeg vil dermed også gerne understrege at formålet med dette lille projekt langtfra har været at tildele Facebook en unik position i denne sammenhæng, tværtimod. Samtidigt er der i dette tilfælde tale om et segment af brugere, der er ret bevidste om hvad de gør (de handler både politisk og affektivt), hvilket er grunden til at denne blogpost, i lyset af hvad jeg nu ved, er blevet gennemskrevet og rettet til (igen).
– Samler generelt div. links om sagen på min Del.icio.us bogmærkekonto: http://delicious.com/klast/P2-case

Om den mulige og undervurderede betydning af mediesynergi
Jeg har efterhånden i et stykke tid været ret interesseret i den interaktion eller mediesynergi, der eksisterer mellem “gamle” (forstået som avis, radio, tv og de store mediehuses hjemmesider på www) og “nye” (sociale) medier herhjemme, og som vi desværre har en vis tendens til at glemme at tage i betragtning, når de gamle medier f.eks. omtaler “pludseligt” opståede grupper på Facebook, underskriftsindsamlinger o.lign. Et andet eksempel er, når de gamle medier begynder at hype en online tjeneste gennem massiv omtale og denne tjeneste så pludselig får mange nye brugere, så de gamle medier derefter kan skrive historier om eksplosiv vækst i brugen af denne tjeneste o.s.v. osv (Twitter er et meget aktuelt eksempel..).

Kort fortalt, så er min teori, at det i høj grad er de “gamle” medier, der er med til at drive ikke mindst “mainstream” brugen af “nye medier” i Danmark, og at vi derfor kun kan forstå danskernes brug af sociale medier ved også at inddrage en analyse af de “gamle” mediers omtale af disse.  Afledt heraf er en af mine hypoteser, at onlineaktivitet i en aktuel “god sags tjeneste” også opstår som en reaktion på omtale og medietid på de store mediehuses websites, i aviser eller tv.  Nogle Facebook-grupper og den tilslutning, de får, kan derfor på “forskersprog” ses som spontant opståede affektive fællesskaber, der bør forstås i konteksten af både det samlede mediebillede og de politiske aktiviteter, der finder sted på det tidspunkt, hvor gruppen opstår.

Nogle gange, hvilket jeg gætter på er tilfældet med den meget omtalte gruppe “Folk der går med kniv er idioter“, er en FB-gruppes opståen udtryk for en spontan følelsesmæssig reaktion på en person-orienteret mediehistorie, der samtidig afspejler nogle generelle politiske eller samfundsmæssige tendenser (“kniv-gruppen” fik mere end 80.000 medlemmer på meget kort tid i januar 2008). Andre gange, hvilket lader til at være tilfældet med den “P2-kamps”-case, der er i fokus af resten af dette indlæg, opstår gruppen også som led i en mere “proaktiv” og politisk orienteret aktivitet, der også udspringer af en medieaktuel sag. 

Generelt er den kamp for bevarelsen af pubic service kanalen p2, der i disse dage udfolder sig på den danske del af www er, af flere grunde et både unikt og interessant eksempel på kompleksiteten i synergien mellem nye og gamle medier. Samtidig håber jeg, at en kortlægning af lige præcis denne proces også vil kunne sige noget generelt om de faser af aktivitet, man typisk vil kunne iagttage, når de gamle og nye medier begynder at påvirke hinanden, ligesom man måske også vil kunne se, om syngergien mellem medierne efterfølgende kan få indflydelse på nogle politiske beslutninger. Så resten af dette blogindlæg er et forsøg på en foreløbig kortlægning af interaktionen mellem medieomtale, gruppeaktivitet med videre i “kampen for p2”, ud fra de kilder, der umiddelbart har været tilgængelige for mig. Hvad jeg indtil har iagttaget peger på, at der foreløbig er tale om 3 faser af aktivitet på de nye og gamle medier: 

1) Sagen fødes i de “store” medier: rygterne om at P2 trues starter
D. 12.marts offentligtgjorde den danske medieovervågningstjeneste Mediawath i deres daglige mail og online “avis”  (som jeg også læser) historien “DR stårtil at miste P2 ud” og så rullede lavinen. I artiklen videregav Mediawatch rygter om, at P2-kanalens sendetillladelse blandt andet på grund af pres fra radio 100FM muligvis ville blive sendt i udbud, når deres koncession udløb i slutningen af marts og at en kommerciel radiokanal muligvis ville kunne købe sig ind på kanalen.  Senere samme dag refererer Berlingske til historien via Ritzau. Og Fyns Amts avis online er også hurtigt ude med at gengive Ritzau’s forkortelse af Mediawatch historien.  Dansk Journalistforbund lægger en kommentar fra deres formand, mod nedlæggelsen, på deres website. Torsdag midnat/fredag morgen d. 13 havde Kristeligt Dagblad.dk også historien på deres site. Og DR refererer i en nyhed på deres website til Kristelig Dagblad artiklen. Politiken.dk har en kommentar fra DR’s bestyrelsesformand. Nu begynder brugerne af P2 og den danske kulturelite så også at rykke online.

2) Online aktivitet begynder som reaktion på omtale og mobilisering
Tirsdag d. 17. marts modtog jeg i min Facebook-inbox en besked fra gruppen “Klassisk” (en holdeplads for magasinet Klassisk) om, at der var startet en online underskriftsindsamling for bevaring af P2 af musikeren Peter Abrahamsen, med et link til denne. Eftersom Klassisk-gruppen kun har ca 180 medlemmer, var det nok ikke deres opfordring alene, der kunne generere væksten i antal underskrivere, så interessant var det, at da jeg selv klikkede på underskriftssiden (der ligger på et site, der tilbyder gratis underskriftsindsamlinger) for at skrive under tirsdag eftermiddag var der omkring 900 underskrivere, men allerede dagen efter var der på nogenlunde samme tid 2000 og fredag d. 20. var der over 7000, der har skrevet under.  Nu er spørgsmålet (som satte mig i gang) – hvilke aktiviteter har ført til dette “boost” i underskrivere?

En meget væsentlig faktor, der “booster” aktiviteten på en online underskriftsindsamling, er helt sikkert rundsending af mails og diverse anden aktivitet online og offline med opfordring til at skrive under, en aktivitet, jeg desværre ikke på alle fronter har mulighed for at tracke [23.03: for uddybning af dette aspekt, se også Peter Abrahamsens kommentar til denne post] – men man kan dog være heldig at finde sporene af mailaktiviteten online. Således poster Lars Gorzelak Pedersen d. 17. marts på sin blog teksten fra en mail rundsendt af Dacapo (dansk pladeselskab) med opfordring til at deltage i underskriftssamlingen. D. 17. marts opfordrer bloggen Jazznyt også til at støtte indsamlingen med noget, der ligner en copy-pastet tekst. Blogosfæren reagerer også: allerede d. 16. marts kan man på denne blog finde en kommentar og bl.a. link til indsamlingen. Magasiner og faggrupper, der er repræsenteret online, er også aktive. D. 17. marts linker magasinet Optakt online både til indsamling og Facebook-gruppen. Og Musikerens e-nyt poster også et link til indsamlingen.

Og hvad med Facebook selv? Parallelt med underskriftsindsamlingen, bliver der, hvilket jeg også forventede, oprettet en Facebook-gruppe  Mod nedlæggelse af DR’s P2. Gruppen bliver oprettet allerede d. 13. marts, men at dømme efter aktiviteten på gruppens wall, er det først omkring d. 15. marts, der begynder at komme aktivitet i gruppen. Gruppen dukker op i min “hot lige nu” linksamling i højre kolonne på Facebook omkring onsdag d. 18. marts, og jeg kan se, at deni løbet af torsdag- søndag jævnthen får nye medlemmer fra mit eget venne-netværk på Facebook.

Allerede d. 17. marts 13.40 poster Peter Abramhasen på gruppens wall selv et link til underskriftsindsamlingen, han genposter det 2 gange d. 18.marts, “nicolaj lunoe” poster linket igen på gruppens wall 20.27 samme dag og fredag har 3-4 forskellige “gruppemedlemmer” også postet linket på gruppens wall. Fredag poster administratoren også linket til underskriftsindsamlingen som gruppens officielle website øverst på gruppe-siden, ligesom folk fortsætter med at poste linket på gruppens wall. Så der er tidligt en tydelig kobling mellem Facebook-gruppen (der lørdag middag har ca 7.222 medlemmer) og underskriftsindsamling. Hvad der er særligt  interessant ved denne Facebook-gruppe, er at man kan se, at de mennesker, der poster på gruppens wall (ud fra deres billeder at dømme) ikke tilhører det segment af “unge wallskribenter” som jeg ellers oftest har observeret er dem, der ytrer sig i de “for og imod”grupper, der får medieomtale, men faktisk lader til at tilhøre det segment, der også hører P2. Flere af wallpostene er f.eks. (ud fra en umiddelbar vurdering) noget længere end wallposts tit er på Facebook, og her diskuteres der, hvilket også er interessant (og relevant i denne sammenhæng) også hvad DR’s “public service” forpligtelse bør dække, og (den faldende) kvalitet af det nuværende P2. I gruppeinformationsfeltet henvises der iøvrigt også til flere af de nævnte avisartikler.  Hvis man nu (mandag d. 23. marts) googler “P2 nedlægges”, er det denne Facebook-gruppe, der er “hit nr. 1” så gruppen har qua søgemaskinerne også stor synlighed.

3) De “gamle” medier booster omtale og begynder at pege på online aktivitet
D.17. marts har Berlingske en artikel, hvor deres interview med politikere peger på, at der ingen grund er til bekymring om P2’s overlevelse (og uden referencer til onlineaktivitet.) D. 18. marts omtaler Politiken P2-sagen igenn uden dog at nævne internetaktiviteten, dog inkl. et  interview med kulturministeren, der forsøger at berolige. Samme dag har Kristeligt både en artikel “P2 er stadig til forhandling“, hvor de nævner (uden link) “den elektroniske underskriftsindsamling” og en artikel Lytterne går til kamp for P2, der har underskriftsindsamlingens nu 1000 underskrifter som hovedhistorie. Og så er det interessant at se, at på BT diskuteres “nedlæggelsen” også d.18.03, her nævnes “protestlisterne på nettet som tusinder har skrevet under” også. Torsdag d. 19. marts omtales sagen på www.radionyt.com, her henvises der både til Politiken-artikel og Kristeligt Dagblad artiklen, samt til selve underskriftsindsamlingen med link. Samme eftermiddag (d. 19.) har DR2 et indslag om den truede kanal og en live-debat om dens fremtid. Fredag har Information en artikel, hvor de omtaler primært historien som “rygter” uden omtale af onlineaktiviteten. Samme dag d. 20. marts har Politiken.dk en lille nyhedshistorie P2 lyttere kæmper for kanalen, hvis indhold er at underskriftindsamlingen er startet, med omtale af, at den nu har samlet 7000 underskrivere. På Bandbase-bloggen postes der også samme formiddag om sagen med eksplicit link til underskriftsindsamlingen. Nu er disse direkte link til underskriftsindsamlingen muligvis med til at generere endnu flere underskrivere, fredag eftermiddag kl ca 17.10 er der 7732, og  og lørdag d.21. kl 12.21 er der 8524. Kristeligt Dagblad.dk omtaler ivørigt også meget tidligt fredag morgen både underskriftsindsamling og Facebook-initiativet som en nyhed uden dog at have direkte links til nogen af dem.

Det lader altså til. at synergien mellem de “nye” og de “gamle” medier i denne foreløbigt sidste fase har en vis effekt i forhold til at skabe opmærksomhed om historien, også selvom det ud fra mediedækningen og politikernes udmeldinger er svært at vurdere graden af trussel.

Hvorfor synes jeg P2-sagen er særlig interessant? Det er den, dels fordi onlineaktiviteten går ud på at bevare en “gammel” mediekanal (nemlig en radiokanal, der spiller jazz og klassisk musik), dels fordi onlineaktiviteten samlet lader til at have en vis effekt (på antallet af underskrivere og FB-gruppemedlemmer), og dels fordi den lader til at have aktiveret et segment af online brugere, som ikke har brugt de sociale medier særligt aktivt før (ifølge mine egne observationer). Disse brugere har nu f.eks. via Facebook har fået et ekstra sted at mobilisere andre brugere og måske også qua Facebook-gruppen et sted, hvor også mere passive støtter kan diskutere deres holdning til kulturpolitik (der var lørdag d. 21. marts omkring 185 wallposts i FB-gruppen), og via Facebook en ekstra mulighed for at sprede linket til underskriftsindsamlingen ud i deres netværk. Endeligt er omfanget af aktivitet omkring denne case ikke er større, end at jeg lige nu kan nå at følge nogenlunde med i koblingen mellem mediehus-omtale og bruger-aktivitet.

Fortsættelse følger – hvis du  læser dette og har kendskab til andre artikler i de store danske aviser, der omtaler både sagen og online aktiviteterne, må du meget gerne smide et link eller en reference! Jeg opdaterer løbende når jeg falder over nye artikler.

Update søndag d. 22.marts
ca 11.15: FB-gruppe: 7995 medlemmer. Underskrifsindsamling 9329 medlemmer.
ca 18.55: FB-gruppe: 8370 medl. Underskrifsindsamling 9897.
Kommentar i Politiken med kort reference til FB og indsamling.

Update mandag d. 23. marts:
Peter Abrahamsen har videresendt første hold underskrifter (+10.000 ) [se kommentar] til kulturministeren.

Update tirsdag d. 24. marts
ca 12.30: FB-gruppe: 9647 medlemmer. Underindskriftsindsamling: 12.183 underskrivere.

Update torsdag d. 26. marts
ca 23.55: FB-gruppe 10.703 medlemmer, 244 wall posts. Underskriftsindsamling: 14.149.

Update søndag d. 29. marts
ca 19.22: FB-gruppe 11.146 medl, 246 wall posts. Underskriftsindsamling 15.055.

Update tirsdag d. 31. marts
ca 13.27: FB-gruppe 11.419 medl, 251 wallposts. Underskriftsindsamling 15.667. Ingen nye artikler (jeg har set).

Update torsdag d. 9. april
FB-gruppe: 12.015 medl, 256 wallposts. Underskriftsindsamling 16.363.
Alternativ vinkling i dette blogindlæg: P2-rygte som spind og vildledning.

3 Comments

friismMarch 21st, 2009 at 3:16 pm

God dissekering. Kan ikke vente til den dag de gamle medier hopper på en online fup-bølge:
http://virkeligheden.dk/?p=543

Politiken dækkede støttefesten for hende den syge ballerina, men artiklen er tilsyneladende blevet taget ned:
http://ibyen.dk/musik/omtaler/article672164.ece
En reference kan stadig findes ved at søge på politiken efter “IZABELA”
Oprindeligt facbook fænomen:
http://www.facebook.com/home.php#/event.php?eid=56723959110&ref=nf

peter abrahamsenMarch 22nd, 2009 at 11:30 pm

Kære Lisbeth.
Det var en interessant gennemgang, tak for den.
Det er svært at kortlægge alt , der er foregået, og du har forsøgt gennem det, som er dokumenterbart på nettet umiddelbart.

Med til billedet hører, at opfordringen til at skrive under er blevet spredt elektronisk blandt andet gennem forskellige kontakter i musikmiljøet, der i sig selv er godt organiseret online.
Som jeg ser det, er det vores aktivitet uden om facebook, der får facebook til at vokse kraftigt, og indsamlingen til at vokse så hurtigt.

Jeg medgiver, at der er en meget stor aktivitet blandt nogle, der efter hvad du siger åbenbart ikke normalt ytrer sig eller går forrest i facebook indsamlinger, men vi er aktive andre steder, og disse kan mobiliseres, når sagen er der.

Man skal heller ikke tage fejl af, hvilke kontakter, en mere moden gruppe har i såvel det professionelle musikmiljø som til politiske kredse. Også dette kan have en effekt på, hvor hurtigt ringene spredes i vandet.

Samtidig kan du få den oplysning med, at jeg netop har sendt de første 10.108 underskrifter til Kulturministeren. Det vil være interssant, om du også kunne kortlægge, hvilken effekt dette har og om det afstedkommer en lignende sneboldeffekt.

Personligt tror jeg ikke, der er tale om, at man blot skriver under for at skrive under, men der vitterlig er tale om, at folk er meget seriøse og engagerede.
I underskriftindsamlingen er det muligt at skrive en kommentar med, og mange af de kommentarer, jeg har fået, er lange, seriøse, og argumenterende.

venlig hilsen
Peter Abrahamsen
http://peterabrahamsen.smartlog.dk/forel-big-10-108-underskrifter-sendt-til-kulturministeren-post161554

LisbethMarch 27th, 2009 at 1:06 am

Hej Peter, tak for at tage dig tid til at smide en kommentar her! Jeg har helt glemt at svare tilbage, men som du kan se hvis du har været forbi siden du skrev, så har jeg i lyset af din kommentar gennemskrevet og redigeret min oprindelige post en del, for at afspejle nogle af de omstændigheder, som du peger på. Fx tror jeg bestemt ikke, at der er tale om en af de sager, hvor folk “blindt” skriver under, tværtimod, som du selv skriver, er folk meget engagerede. Af samme grund er det også lidt ærgerligt, at den underskriftsservice du bruger, ikke giver de folk, der skriver under, adgang til at se andre folks kommentarer (såvidt jeg kunne se) – det kunne ellers være spændende, også for den videre debat.

Jeg følger helt sikkert stadig med, og hvis jeg på nogen måde kan finde en metode til via de kilder, jeg har adgang til, at kortlægge effekten af afleverede underskrifter, vil jeg helt sikkert prøve at gøre det. – vh Lisbeth

Leave a comment

Your comment