Er blogs i Danmark ved at “dø”? Nej, siger tallene

UK summary: this blogpost is about the state of affairs in the Danish blogosphere so I have written in Danish. The main point is that in Denmark it does not look like “blogging” (in the old-fashioned way) is on the decline, contrary to the recent findings by Pew Internet Studies in the US, which shows that young people blog and read blogs less.

Jeg blev her til morgen interviewet på P1 i forbindelse med en undersøgelse fra det amerikanske forskningscenter Pew. Denne undersøgelse fra dem viser nemlig, at amerikanske teenagere og unge ikke læser blogs så meget som før, men i stigende grad bruger andre sociale medier.  Er det samme tilfældet i Danmark? Hvis man skal tro de få statistikker, vi har på den slags, er det faktisk ikke tilfældet (altså, at unge danskere brugere blogs mindre). Jeg skriver ikke så meget her i dag, for jeg har hovedet fuldt af snot, men tænkte, jeg lige ville dele denne tabel med jer.  Jeg har sammenlignet tallene fra Danmarks Statistisk de sidste to år (2008 og 2009) fordelt på aldersgrupper, og de viser at “blogaktivitet” både i form af læsning og skrivning af blogs er pænt stigende, ikke mindst i den yngste aldersgruppe. Det er dog også værd at bide mærke i, at spørgsmålet “skabe/skrive indhold til blogs” dækker over  personer, “der skriver indlæg eller uploader billede til personlig blog” (cf Danmarks Statistiks rapport Befolkningens brug af internettet 2009). Det er altså ikke kun “tekstblogs”, der er tale om.

Blogstatistik 2008-2009

* Det er først fra 2008 at Danmarks Statistik laver denne opdeling i læse og “skrive til” blogs. I 2007 spurgte de blot om folk “læste eller kommenterede på blogs” (altså et lidt andet spørgsmål), og her var svaret 36%(16-19 årige), 29% (20-39), 14% (40-59) og 7% (60-74). 

Jeg vil også gerne henvise til blogportalen www.overskrift.dk, der hvert år laver en fin graf over tilgangen af blogs m.v. på deres portal. Som man kan se af deres statistik for 2009, så kommer der stadig nye blogs og rss-feeds til, selvom væksten ikke er så eksplosiv, som den tidligere har været.

Endeligt så nævnte jeg en undersøgelse, lektor Gitte Stald og jeg har lavet i samarbejde med bl.a. DR, Telia og Unwire om unge danskeres brug af sociale netværkstjenester. Vores undersøgelse viste bl.a., at unge danskere mellem 13 og 24 år helst vil se billeder af deres venner, fremfor traditionelle (tekst) statusupdates. Du kan finde vores rapport her.