Anatomi af en sorgsnylter: likehuntning på R.I.P sider på Facebook (og en opfordring til den danske presse)

[6.august: Af hensyn til de pårørende som jeg ikke synes skal genereres unødigt af pressen, har jeg fjernet referencerne til de RIP-sider, jeg har tidligere har peget på. Ligesom pårørende, der har lagt eller vil lægge kommentarer fremstår anonymt].
Update 5. august: i lyset af nogle af de oplysninger, jeg fik og fandt frem til i går, er denne post blevet opdateret med flere R.I.P-side referencer og nogle mere sprogligt nuancerede pointer her og der. Det er vigtigt for mig at understrege, at meningen med dette indlæg ikke er, at der skal indledes en heksejagt på sorgsnylteren, den eller de personer, der står bag de R.I.P.sider, jeg skriver om. Det vigtigste er, at almindelige mennesker og nyhedsmedier bliver opmærksom på at “sorgsnyltning” er en praksis, der foregår, og at man skal mere opmærksom på hvad man liker på Facebook. Vi har i Danmark først og fremmest brug for en debat om hvad der er etisk adfærd på Facebook, og hvad vores egen rolle og ansvar er, når andre mennesker forsøger at misbruge Facebooks muligheder
]

Denne blogpost handler om en del af min forskning, der har ført mig ind i en gråzone, hvor det ikke længere rigtig er forskningen, der betyder noget, og hvor etiske hensyn i stedet har taget over. Jeg har derfor valgt at skrive og offentliggøre denne blogpost, fordi jeg synes, det er vigtigt at Facebookbrugere og den danske presse begynder at forholde sig lidt mere kritisk af brugen af R.I.P. sider på Facebook, og fordi jeg i mit studie af brugen af R.I.P. sider i Danmark har fået øjnene op for, hvad jeg oplever som en fundamental uetisk praksis på den danske del af Facebook, som jeg håber denne blogpost måske kan være med til at ændre.

I sidste uge blev liget af en ung kvinde fundet i Sønderjylland. Medierne var hurtigt ude med spekulationer om, at det kunne være liget af Kamilla Hantusch fra netop dette lokalområde, der har været forsvundet nogle uger. D. 30. juli omkring 21.55 blev der oprettet en “community”-side på Facebook, med titlen “R.I.P Kamilla Hantusch”. Flere brugere, herunder en person med tilknytning til Kamilla, var inde og bede vedkommende, der havde oprettet siden om at slette den, da det ikke var bekræftet at den fundne person var identisk med Kamilla Hantusch (det blev først bekræftet dagen efter). Det lavede Dagens.dk faktisk overraskende en historie om. Den person, der har oprettet siden, ignorerede kritikken og lod siden leve, og denne R.I.P-side har i skrivende stund (mandag formiddag 04.08) omkring 6400 likes, og indgår som del af historien om dødsfaldet i denne historie hos MetroExpress. Siden er nu “i konkurrence” med en åben R.I.P. gruppe oprettet af familie og venner af Kamilla.

Det er meget tydeligt, at det igen er “X” der har oprettet denne side (eller “pages” som de hedder i den engelske version). X, eller “sorgsnylteren”, som jeg fremover vil betegne vedkommende, er en person, der i gennem flere år gjort sig til specialist i at oprette siden for unge mennesker, der er døde en tragisk død og som i den forbindelse har fået en del medieopmærksomhed. Herudover står sorgsnylteren bag en række andre sider, som personen forsøger at få så mange likes til som muligt, ikke mindst ved at gøre skamløs og til tider decideret upassende reklame for disse sider på de R.I.P. sider, vedkommende har oprettet. I mindst to tilfælde er sorgsnylterens R.I.P. sider i “konkurrence” med R.I.P-sider med samme eller lignende navn, som familie og venner selv har oprettet.

Sorgsnylterens praksis er, ud fra hvad jeg har kunnet kortlægge, følgende:
1) Såsnart den unge afdøde er rapporteret død i medierne, opretter X en R.I.P side for vedkommende på Facebook med titlen R.I.P [afdødes navn]. På den måde sikrer sorgsnylteren sig at det er lige præcis denne side, der bliver den side, folk bruger, fordi denne side typisk vil være den første R.I.P-side for vedkommende.

2) På sidens coverfoto, bruger X billeder af afdøde/formodet afdøde, der er hentet fra den presseomtale, der har været i nyhedsmedierne forud for dødsfaldet eller billeder, der er hentet fra andre sider på Facebook oprettet f.eks. i forbindelse med eftersøgningen af afdøde. I sidstnævnte tilfælde, er det typisk familie eller venner, der har bidraget med billederne, og disse frit tilgængelige billeder giver sorgsnylterne mulighed for at anvende billeder, der umiddelbart ser “personlige” ud. Generelt formoder jeg, at brugen af disse billeder af personen kan give folk, der besøger R.I.P.siden indtryk af, at sorgsnylteren kendte afdøde og derfor har en legitim grund til at oprette siden.

3) Sorgsnylteren optræder altid anonymt og skriver kun en kort tekst til information om hvad siden går ud på. Sorgsnylteren tilføjer aldrig tekst til “om denne side”, der kunne give nogen fingerpeg om hvem vedkommende er.

4) Selvom familie og bekendte beder sorgsnylteren om at give sig til kende og/eller slette siden, ignorerer X deres ønsker og sletter måske også familiens kommentar fra siden.

5) Der bliver kun postet få posts af sorgsnylteren selv og ofte kun med et budskab om at mindes personen eller lignende. På legitime R.I.P sider (oprettet af familie, venner o.lign) vil der ofte være langt flere posts, der også handler om f.eks. at annoncere begravelser, koordinere indsamlinger, demostrationer el. lign, og der vil måske også være posts, der formidler familiens respons på siden. Så på den måde er sorgsnylterens R.I.P. sider som oftest ret nemme at genkende.

6) Det lader ikke til, at sorgsnylteren udøver nogen form for “community-kontrol” med disse sider. Det betyder, at kommentatorer på siden også kan poste grove, nedsættende eller smagsløse kommentarer i relationen til afdøde eller som kommentarer til andre brugere. (Selvom det bør bemærkes, at langt de fleste kommentarer på disse sider i bedste mening er meget afdæmpede og respektfulde.)

7) På et tidspunkt vil sorgsnylteren poste et eller flere indlæg, hvor X beder folk om at like den følgende side: “Jeg ville ønske kræften selv fik kræft og døde” ligesom R.I.P-siden selv altid har denne side som en favorit, når man kigger ovre i venstre spalte efter information om pågældende “page”s interesser. “Jeg ville ønske kræften.. osv” siden virker, som om den er kernen i sorgsnylterens univers, da der er meget aktivitet herinde. Sorgsnylteren kan dog også bede folk om at like diverse andre af de fan- eller communitysider, X står bag.

Mine undersøgelser og fund fra andre tyder på, at sorgsnylteren indtil videre står bag mindst 15 andre R.I.P-sider for unge døde. Sorgsnylteren står også bag siden R.I.P. Richard Møller Nielsen (fodboldtræneren) og R.I.P Kasper Lynggaard (motorcrosskører, tak til @DitteSondergard for den ref), og jeg er ikke i tvivl om, der er adskillige flere sider oprettet af samme person derude (smid gerne kommentarer, hvis du kender flere).

Tilsammen har disse R.I.P. “pages” frem til i dag fået over 50.000 likes og flere tusind kommentarer, postet af mennesker, der har handlet i “god tro”, da de benyttede siden. Baseret på det store antal likes, disse sider får, og på den måde, afdøde omtales på, antager jeg, at “likerne” og kommentatorerne primært er mennesker, der ikke selv har kendt afdøde, men man kan også finde kommentarer fra venner, og i sjældne tilfælde, afdødes familie på siderne. Jeg har, i forbindelse med et lille forskningsprojekt om folkelig brug af R.I.P-sider, gennemlæst og analyseret over 1000 kommentarer på flere R.I.P. sider, herunder sorgsnylterens sider, og det er tydeligt, at folk kommenterer, fordi de virkelig ønsker at udtrykke sympati med afdødes familie i forventning om, at familien læser med, eller fordi de opfatter siden som en slags officiel kondolencebog. De handler handler altså i “god tro”, selvom R.I.P.-siden måske opleves som utidig indblanding fra den afdøde families perspektiv. Det er ikke mindst derfor jeg har valgt at beskrive sorgsnylterens praksis i denne blogpost. Sørgende familier har ikke brug for også at have en skruppelløs sorgsnylter at slås med midt i bearbejdelsen af deres egen sorg.

Som før nævnt, så benytter sorgsnylteren især af R.I.P. siderne til at prøve at drive trafik til den førnævnte “Jeg ville ønske kræften..” side. Men R.I.P-siderne bliver også brugt til at promovere en fanside for Kevin Magnussen (der har knap 70.000 likes), ligesom underholdningssiden “Tro det eller ej”, samt flere andre mindre sider for sportsstjerner m.v også drives af sorgsnylteren. X står altså bag et helt lille netværk af sider, som vedkommende krydspromoverer ved hele tiden at bede brugere af de forskellige pages om at like (“synes godt om”) de andre sider. Det er uklart, hvad der er motivationen for vedkommende, udover et tilsyneladende stærkt ønske om at få samlet så mange likes som muligt (og dermed en potentiel indtjenning?), uanset hvad midlerne er. Der er givetvis også andre grunde bag (en ny form for trolling? bearbejdelse af egen sorg?), men det må forblive gætværk, da jeg ikke har nogen form for adgang til sorgsnylteren selv. Det væsentlige er ikke at indlede en jagt på personen for at finde ud af hvorfor, men at stoppe praksissen i sig selv.

En vigtig pointe med denne post er imidlertid også, at sorgsnylteren ikke den eneste aktive i den proces, der ultimativt synes at handle om at få flest muligt mennesker til at like disse R.I.P-sider. For det første: Hvis de danske nyhedsmedier ikke havde brugt spalteplads og sendeflade på i detaljer at beskrive eftersøgningen efter en forsvunden, rapportere fra fundet af afdøde, diskutere årsagerne bag drabet osv, ville en R.I.P side næppe i første omgang tiltrække sig nogen interesse hos mennesker, der ikke personlig kender afdøde. (Fra et udelukkende forskningsmæssigt perspektiv, er R.I.P siderne helt generelt som fænomen interessante, fordi de netop er en ny form for offentligt forum, hvor folk kan give udtrykke for den forbigående sorg/sympati/rædsel/vrede/identifikation de oplever i forbindelse med mediedækningen omkring et ungt menneskes ofte dybt tragiske død.)

For det andet, så spiller nyhedsmedierne også en væsentlig rolle for synliggørelsen af sorgsnylterens R.I.P. sider. Mine undersøgelser af medieomtalen af flere af disse R.I.P viser, at nyhedsmedierne som efterhånden etableret praksis dels henviser til eksistensen af R.I.P-siderne som en nyhed i sig selv, samt også ukritisk tager indhold fra disse sider og genbruger som “folkets (eller vennernes) stemme” i deres egne artikler. I nogle tilfælde linker de direkte til den pågældende R.I.P side, hvilket man må formode også er med til at drive endnu flere mennesker til at like og bruge siden. Det er særligt Ekstrabladet og B.T, der bedriver denne form for nyheds”journalistik”, men også Ritzau, lokalaviser, Politiken, DR.dk, har refereret til en eller flere af sorgsnylterens R.I.P. sider (se et eksempel her og her). Så denne post er også en opfordring til journalisterne, der sidder og skriver historier for disse aviser: udøv venligst en lille smule kildekritik, før I ukritisk er med til at promovere sorgsnylterens agenda, ved at skabe synlighed omkring en side, afdødes familie og venner måske helst ville være foruden.

Som skrevet, ved jeg ikke hvem sorgsnylteren er. Men hvis man følger nogle af “Jeg ville ønske kræften…”sidens egne page-favoritter, er der spor, der peger i retning af en bestemt person – nye spor peger muligvis i en anden retning. Det er imidlertid kun én mulighed, og hvis der er noget, man også lærer at at studere R.I.P-sider, så er det, at man ikke skal hænge uskyldige mennesker ud som skyldige, før det er 100% bekræftet. Mit næste tiltag bliver imidlertid at rapportere min mistænkte til Facebook i håbet om, at de kan sætte en stopper for sorgsnylterens praksis, hvis det så faktisk er vedkommende, der står bag. Desværre er det jo tydeligvis en intelligent sorgsnylter, så der er jo intet, der forhindrer vedkommende i blot at oprette en ny profil, og starte forfra og herefter fortsætte sin praksis. OG det er den vigtigste grund til at jeg har skrevet denne blogpost: jeg er nået frem til den konklusion, at kun ved offentligt at beskrive og diskutere sorgsnyltning som praksis kan man forhindre denne sorgsnylter og vedkommendes artsfæller i fortsat at få succes. Både nyhedsmedierne og danskerne selv skal blive bedre til at udøve social medie (= Facebook) kildekritik, når det drejer sig om noget så følsomt som dødsfald og tab. For enhver kan jo, og en eller anden vil helt sikkert, fremover også oprette en R.I.P. side (og ofte i bedste mening), når et ungt menneske mister livet på en måde, der bringer dem i mediernes søgelys. Men det er dog forhåbentlig undtagelsen, at det sker så kalkuleret og tillsyneladende skruppelløst som i de tilfælde, jeg har peget på.

Facebooks egen interesse er først og fremmest brugertrafik og aktivitet, og de kan, trods alt, ikke patruljere alle R.I.P.-sider (selvom man kunne komme langt, hvis det var et krav fra Facebook, at dem, der opretter R.I.P-sider, skal fremtræde med navn og profillink på siden). I sidste ende er det derfor op til den enkelte bruger at vurdere og beslutte, om det er lige præcis R.I.P-side “Y”, der skal have et like. Eller ej. Min beskrivelse af sorgsnylterens praksis kan måske få nogle flere mennesker, til at vælge “ej”, næste gang, de vil udtrykke deres sympati online. Det er i hvert fald mit håb.

Kommentarer og tanker i relation til denne blogpost modtages meget gerne, men jeg forbeholder mig ret til at slette personlige og usaglige kommentarer, såfremt det skulle blive nødvendigt.

Academic literature and research on trolls and trolling (subversive online users)

[updated September 2014]
Several students have been looking for academic literature and research on trolling and “trolls”: people that appear on fora, comment threads, mailing lists and other venues of discussion online, typically with the intent of disrupting and displacing the discussion, annoying posters, insulting other commentators etc. I did a short search for literature, but did not find much, but luckily my Facebook Network came to my aid. So, based on my own search and with the contributions of Lars Konzack, Tama Leaver, Christina Neumayer, Stine Gotved, Anette Agerdal-Hjermind and Wikipidia, here goes a small list on academic research on trolls and related phenomena, listed by year of publication.

Kiesler, S, Siegel, J. and McGuire, T.W.(1984). “Social psychological aspects of computer-mediated communication”. American Psychologist 39 (10): 1123–1134.http://www.experimentala.ro/0doc/EXPERIMENTALA/PREZENTARI%20MECANISME%20REGLATORII/CONSTANTIN%20SI%20TREFAS.pdf

Tepper, Michele (1997). “Usenet Communities and the Cultural Politics of Information” in Porter, David (ed). Internet culture. NY, Routledge.

Donath, Judith S. (1999). “Identity and deception in the virtual community”. In Smith, Marc A.; Kollock, Peter (eds.). Communities in Cyberspace , Routledge.

Bond, Robert (1999). “Links, Frames, Meta-tags and Trolls”. International Review of Law, Computers & Technology 13. pp. 317–323. http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13600869954991#.UX-jLLnU_IU

Baker, P. (2001) “Moral panic and alternative identity construction in Usenet.” Journal of
Computer-Mediated Communication
7(1). http://jcmc.indiana.edu/vol7/issue1/baker.html

Herring. Susan et al. (2002): “Searching for Safety Online: Managing ‘Trolling’ in a Feminist Forum”. I: The Information Society 18. Oxford: Taylor & Francis, s. 371–84. http://www-bcf.usc.edu/~fulk/620overview_files/Herring.pdf

Shin, J. (2008) “Morality and Internet Behavior: A study of the Internet Troll and its relation with morality on the Internet”. In K. McFerrin et al. (Eds.), Proceedings of Society for Information Technology & Teacher Education International Conference 2008 (pp. 2834-2840). Chesapeake, VA: AACE.

Shachaf, Pnina et al. (2010): “Beyond vandalism: Wikipedia trolls”. I: Journal of Information Science 2010, 36. Los Angeles: SAGE Publ., s. 357-70. http://jis.sagepub.com/content/36/3/357.full.pdf+html

Bergstrom, K. (2010). “Don’t feed the troll”: Shutting down debate about community expectations on Reddit.com. First Monday, 16 (8). http://firstmonday.org/ojs/index.php/fm/article/view/3498

Hardaker, C. (2010) “Trolling in asynchronous computer-mediated communication: From user discussions to academic definitions”. Journal of Politeness Research. Language, Behaviour, Culture. 6 (2), 215–242. http://clok.uclan.ac.uk/4980/2/Hardaker,%20C.%202010.%20Trolling%20in%20ACMC.pdf

Phillips, W. (2011a). Meet the trolls. Index on Censorship, 40(2), 68–76.

Phillips, W. (2011b). LOLing at tragedy: Facebook trolls, memorial pages and resistance to grief online. First Monday, 16(12). http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/view/3168/3115

Knuttila, L. (2011). User unknown: 4chan, anonymity and contingency. First Monday, 16(10). http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/view/3665/3055

Binns, A. (2012). “Don’t Feed the Trolls! Managing Troublemakers in Magazine’s Online Communities”. Journalism Practice, 6(4), 547–562. http://www.cardiff.ac.uk/jomec/resources/mtm2011/Binns_Amy.pdf

Bishop, J. (2012). “THe Psychology of Trolling and Lurking. The Role of Defriending and Gamification for Increasing Participation in Online Communities Using Seductive Narratives. In: H. Li (Ed.) Virtual Community Participation and Motivation: Cross-Disciplinary Theories. IGI Global, pp. 160-176. http://www.scribd.com/doc/100147679/The-Psychology-of-Trolling-and-Lurking-The-Role-of-Defriending-and-Gamification-for-Increasing-Participation-in-Online-Communities-Using-Seductive-Na

Coleman, E. Gabriella (2012): “Phreaks, Hackers, and Trolls: The Politics of Transgression and spectacle”. Mandiberg, M. (ed.)The Social Media Reader. New York: New York University Press, P. 99-119. http://gabriellacoleman.org/wp-content/uploads/2012/08/Coleman-Phreaks-Hackers-Trolls.pdf

Phillips, W. (2012). “The House That Fox Built: Anonymous, Spectacle, and Cycles of Amplification”. Television & New Media.

McCosker, A. (2013). “Trolling as provocation: YouTube’s Agnostic Publics”. Convergence, 19(4).

Bishop, J. (2013). Examining the Concepts, Issues, and Implications of Internet Trolling. IGI Global.
Edited volume with several contributions linking more or less directly to trolling.

Millner, Ryan M. (2013). Pop Polyvocality: Internet Memes, Public Participation, and the Occupy Wall Street Movement’, International Journal of Communication 7, pp. 2357–2390. http://ijoc.org/index.php/ijoc/article/view/1949.

Fichman, P. & Sanfilippo, M.R. (2014). The Bad Boys and Girls of Cyberspace – How Gender and Context Impact Perception of and Reaction to Trolling. In Social Science Computer Review. Online before print, June 3, 2014. Abstract: http://ssc.sagepub.com/content/early/2014/05/28/0894439314533169.abstract.


Other sources
http://en.wikipedia.org/wiki/Troll_(Internet)

A special issue of the Australian Journal Fibreculture on trolls “trolls and the negative Space of the internet” was published december 2013. Many interesting articles. (http://twentytwo.fibreculturejournal.org)

Poole, C. (2010, February). Christopher “moot” Poole: The case for anonymity online. TED Talks. Retrieved from http://www.ted.com/talks/christopher_m00t_poole_the_case_for_anonymity_online.html

DK:
Christesen, A. og Maul, P.(2013). Internettets brøleaber og undercoveragenter. K-Forum, April 9th, 2013.
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/trolling-scambaiters-og-dit-modtraek

Dansk forskning i/om Facebook (publikationer)

I forbindelse med flere forskellige projekter, jeg har gang i, har jeg kigget på hvad der egentligt er publiceret om Facebook og Facebook brug i en dansk kontekst (artikler og rapporter, dog ikke specialer o.lign endnu). Det er ikke meget endnu, men der kommer hele tiden nyt til. Jeg tænkte, det kunne være fint at have en samlet oversigt her, som jeg kan dele med andre, og hvor andre måske kan føje artikler mv. til, jeg ikke kender.

Forskning i Facebook og Facebook i Danmark af nordiske forskere – version 1 2013

Brandt, E.Z. (2012). Børn og unges kommunikation i det sociale system, Facebook – en systemteoretisk tilgang. I H. Stouby (red), Sociale Netværkssider som tekst og kontekst, Systime, s.13-70.

Hansen, Nils Gunder (2012). Truslen fra de gamle kæresteer: Om Facebook som socialt rum og livshistorisk perspektiv. I C. Kroløkke, K. Hvidtfeldt Madsen, R. Marselis (red), Alle tiders køn – køn til alle tider: Køn og kulturelle praksisser i hverdagsliv og medier, Odense: Syddansk Universitet

Jensen, J.L. (2009). Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk. Facebook som augmentering af den sociale virkelighed. Mediekultur 47, pp. 86-99. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1369

Klastrup, L. (2010). Sociale fortællinger – statusopdateringers funktion på sociale netværkssites. Designværkstedet,5, 10. http://design.emu.dk/artikler/1018-socialefortaellinger.htm

Klastrup L. (2011). Offentlighed for en dag? Facebook-grupper og de nye ”massebrugere””. I  Journalistica: Tidskrift för Forskning i Journalistik, 1. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/journalistica/article/view/5452.

Petersen, A. og Brandt, E. (2012). Facebook – nutidens digitale og sociale poesibog. I Pædagogisk Extract 1, s. 26-29. http://viewer.zmags.com/publication/f0bcd839

Schiøtz, N. C. og Schmidt S.B. (2010). Digitale Forbindelse og nye fornemmelser. Dansk Sociologi  21 (3), p. 10-26. http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/3358

Sørensen, A.S. (2012). Facebook – selvfremstilling, small talk og social regulering.  Mediekultur 52, p. 132-152. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/5640

Tække, J. (2010a). Facebook – et netværk i fællesskabet. MedieKultur 49, p. 123-136. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/2579

Tække, J. (2010b). Social konstruktion af personlig identitet på Facebook. Paper præsenteret ved SMIDs årskonference 2010. https://pure.au.dk/portal/files/22799401/SMID_2010_Jesper_T_kke.pdf

Valtysson, B.(2012). Facebook as a Digital Public Sphere: Processes of Colonization and Emancipation. I tripleC 10(1), p. 77-91. http://www.triple-c.at/index.php/tripleC/article/view/312

Sociale medier generelt (inkl ref til Facebook)
Hoff, J. og Klastrup, L. (2011). “Unge, Sociale Medier og Politik.” I Demokrati for Fremtiden – Valgretskommisionens betænkning om unges demokratiske engagement. Valgretskommisionen, December 2011. http://duf.dk/uploads/tx_templavoila/PUB_2011-12-01_Valgretskommissionen_-_i_-_unge_sociale_medier_og_politik_02.pdf.

Hoff, J., Linaa Jensen, J., Klastrup, L., Schwartz, S., Brügger, N. (2013). Internettet og folketingsvalget 2011. København, Danske Medier. http://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2013/02/rapport_small.pdf

Nielsen, H.J. (2011). Hey! Hva’ så? :-) Fatisk funktion i sociale mediers kommunikation – med særligt henblik på bibliotekerne. In Nielsen, H.J., H. Høyrup, & H.D. Christensen (eds.): Nye vidensmedier. Kultur, læring,
kommunikation
. Kbh.: Samfundslitteratur

Larsen, M.C.(2012) “Børn, unge og sociale netværkssider – Hvad ved vi? I H. Stouby (red), Sociale Netværkssider som tekst og kontekst, Systime, s.13-70.

Larsen, M.C. (2009). Sociale netværkssider og digital ungdomskultur: Når unge praktiserer venskab på nettet. Mediekultur, 47, s. 45-65.

Lomborg, Stine. (2011). Social media as communicative genres. Mediekultur.51: pp. 55-71. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/4012

Sørensen, A.S. (2009). Social media and personal blogging: Textures, routes and patterns. MedieKultur,
25(47), 66-78. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1698

Back@work and an updated publication list

November is drawing to a close, and I have formally now been back at work (at the IT University of Copenhagen) for almost a month. I have been teaching and also preparing next terms class (in Digital Media Culture), so research-wise not a lot is happening right now. But last year, at least, I did manage to get a few publications out.  Go see my now fully updated list of publications! And in 2013, I’m pleased to announce that my first monograph, in Danish, titled Sociale Netværksmedier (working title), will be published by Danish publishing company Samfundslitteratur.

Maternity leave until November 2012

This blog has been quiet for a long time.  Most of my postings these days take place on Facebook and Twitter, alas. Or rather, I should write, used to take place.  Posting more or less stopped in August 2011 when I went on maternity leave. In late September 2011, I gave birth to my son Tim, and since then postings have been even more infrequent. Life with a baby is wonderful, but also demanding, so I dont have much time to spend in front of the computer!  I’m staying at home taking care of him and introducing him to daycare until November 2012, when I will return to work, and then also, perhaps, to life online…

←Older